Skip to content
Anelse og Opvågnen – Lieder af Alban Berg og Arnold Schönberg

Trine Bastrup Møller, sopran og Julie Andkjær Olsen, klaver

“Anelse og Opvågnen”

Tirsdag den 27. februar 2024
kl.19:30

Lieder af Alban Berg og Arnold Schönberg

Kom med sopran Trine Bastrup Møller og pianist Julie Andkjær Olsen på en tidsrejse fra senromantisk eskapisme og drøm til en radikal og barsk opvågnen til det 20. århundredes realiteter.

Først nedsænkes vi, med tidlige lieder af Alban Berg og Arnold Schönberg, i den billedskabende, anelsesfulde underbevidsthed, hvor opaler glimter og erotikken styrer sindet. I liederne spejler naturen menneskets inderste, sanseligt, dampende og dulgt. 

Vi vågner brat ved voldelige verdensbegivenheders drøn gennem Janaceks smukke og tragiske klaversonate. Her ligger længslen efter skønhed og mening i hver en frase, men virkeligheden er en anden, temaerne slås i stykker og hamres ud, igen og igen, håbet er knust.

Afsluttende vender vi tilbage til Berg og Schönberg. Den splintrede verden samles igen på en ny radikal vis ved de nu ældre komponisters ændrede blik og den barske konstatering: ‘Dø! Den ene dør for at den anden kan leve. Det gør verden så dybskøn.’

Program:

Arnold Schönberg, Vier Lieder opus 2 (1899)

Alban Berg, Sieben frühe Lieder (1905-08)

Leos Janacek, klaversonate (1905-06)

Alban Berg, Vier Lieder opus 2 (1909-10)

Arnold Schoenberg, Drei Lieder opus 48 (1033)

Trine Bastrup Møller, sopran 

Julie Andkjær Olsen, klaver

Billetter: safeticket.dk

Køb billetter på Safeticket her

Trine Bastrup Møller, sopran og Julie Andkjær Olsen, klaver

Back To Top