Temaet for årets Kammermusikfestival er CELEBRATION. Vi fejrer 20 år med fantastisk kammermusik og musikglæde i Østerbro Koncertforening!
Vi elsker at opdage usædvanlige kompositioner, arrangementer og nye forbindelser lige så meget, som vi elsker at spille de bedste klassikere – og det bedste ved det hele, er at dele al denne skønne musik med jer!
På programmet til festkoncerten har vi to meget kendte værker: Schönbergs “Verklärte Nacht” som er noget af det bedste, der nogensinde er skrevet for strygere, og Poulencs sekstet, der er et mesterværk for blæsere med klaver.
De er parret med Alexander Zemlinskis værk for sopran og strygesekstet “Maiblumen blühten überall” som sjældent opføres, men som er tæt forbundet med “Verklärte Nacht” og Ravels “Shéhérazade” – et tidligt, og også relativt ukendt sæt af tre sange for sopran og orkester i et arrangement, der passer helt perfekt til Festivalensemblet.
Aftenens sopran er vidunderlige, franske Fanny Soyer som i den forgangne sæson har henrykt publikum på Den Kongelige Opera med sin rolle som Papagena i Mozarts Tryllefløjte.
Vi inviterer jer til at fejre med os og byder velkommen til et brag af en festkoncert med nærværende musikoplevelser, smittende musikglæde og fantastisk feststemning!
Festkoncerten transmitteres af DR P2.
Program:
Alexander von Zemlinsky
Maiblumen (strygesekstet og sopran)
Arnold Scönberg
Verklärte nacht
Pause
Francis Poulenc
Sekstet
Maurice Ravel
Scheherazade arr: Paolo Fradiani (ensemble og sopran)
Musikere:
Fanny Soyer, Sopran
Carl-Oscar Østerlind, Dirigent
Malin William-Olsson, Violin
Kirstine Schneider, Violin
Loan Cazal, Bratsch
Magda Stevensson, Bratsch
Juliane von Hahn, Cello
Dorothea Wolff, Cello
Joachim Becerra Thomsen, Fløjte
Andreas Fosdal, Obo
Morten Lohmann Sønderskov Jensen, Klarinet
Viktor Wennesz, Klarinet
Sebastian Stevensson, Fagot
David M. A. P. Palmquist, Horn
Kristoffer Hyldig, Klaver
Ramsey Harvard, Kontrabas