Med bratsch, loopstation og poetiske tekster udforsker Kirsten W. Kjær et univers af tab, søgen og nærvær. Grænsefladen mellem sprog og musik undersøges og udviskes i et collageværk, der blander poesi, toner fra klassiske komponister og improvisation. I soloen af Randi Pontoppidan er improvisation i højsædet. Pontoppidan tager publikum med på en lydrejse ind i den menneskelige stemmes uoversættelige alfabet. Lyduniverser befinder sig i et udtryksfuldt sonisk og poetisk univers af gensidig lydhørhed. Publikum inviteres på en unik og tidløs rejse ind i den menneskelige stemmes verden.
I centrum for koncerten står to bemærkelsesværdige elektroniske værker af Else Marie Pade, Glasperlespil I & II, begge skabt i 1960 med inspiration fra forfatteren Hermann Hesses roman Glasperlespillet (1943) og fra et helt konkret glasperlespil i form af et stykke legetøj, som Pade legede med som barn og beholdt som voksen.
Program
Athanasia Kotronia (2000-): Lydlandskab for bratsch og loopstation
Kirsten W. Kjær (1999-): Pilea for bratsch, stemme og loopstation
Else Marie Pade (1924-2016): Glasperlespil I og II
Randi Pontoppidan (1970-): Vox et Corpus
Musikere
Randi Pontoppidan, stemme
Kirsten W. Kjær, bratsch, stemme og loopstation
Foto: Sofya Vardanyan (Kirsten W. Kjær) og Klaus Holsting (Randi Pontoppidan)