Skip to content
Tirsdag d. 11. maj 2021

Nordiske toner med Nordic String Quartet og Michala Petri

Nordic String Quartet har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med blokfløjte-stjernen Michala Petri ved flere lejligheder, og nu skal de omsider slå pjalterne sammen ved en koncert i Østerbro Koncertforening. At sammenblande en strygekvartet med en blokfløjte er langt fra ligetil, og værkerne skrevet for besætningen er sjældne. Værkerne ved aftenens koncert vil være præget af skarpe kontraster fra det nordiske repertoire, og spænde fra de danske marker, over de svenske skove til klipperne på Færøerne. Det har længe været et stort ønske for Nordic String Quartet at invitere Michala Petri med ind i varmen hos Østerbro Koncertforening. Ved koncerten mødes to meget forskellige verdener i blandede værker af bl.a. Sunleif Rasmussen, Peter Heise, Lars-Erik Larsson og Asger Lund Christiansen. Velkommen!

Koncerten starter 19.30. Billetter kan købes på nedenstående link (Safeticket) eller i døren (begrænset antal billetter solgt i døren grundet Covid19).

Billetter: 150,- (studerende 80,-)
Billetter kan købes på safeticket.dk, samt i døren fra 30 min før koncertstart.
Hvis man vil være sikker på en plads, anbefaler vi at man køber billetter på forhånd, da der kan være begrænsede frie pladser pga. Covid19.

Køb billetter på Safeticket her

Nordiske toner med Nordic String Quartet og Michala Petri

Back To Top